Hvad får du hjælp til?
Jeg hjælper dig med at gøre investering, pension og opsparing mere forståeligt og praktisk. Ikke så du skal blive ekspert. Bare så du ikke sidder alene og gætter dig frem.
Min rolle er ret simpel
Mange vil egentlig gerne i gang med investering.
De aner bare ikke helt, hvor de skal starte.
Pension, skat, regler, indskudsgrænser, aktiesparekonto, månedsopsparing og investering for børn og unge… mulighederne er mange.
Det er den del, jeg hjælper med.
Jeg hjælper dig med at få overblik, forstå rækkefølgen og få sat tingene så simpelt op som muligt.
Du betaler kort sagt for overblik, rækkefølge, forklaring, opsætning og ro.
Målet er, at det hele skal kunne passe sig selv, så du kan bruge din tid og dine ressourcer på de ting i livet, du faktisk synes er værdifulde.
Gratis snak eller oplæg
Det koster ikke noget at blive klogere.
Du kan starte med en gratis og uforpligtende introduktion — enten alene, sammen med en lille gruppe, på en arbejdsplads eller online.
Her tager vi det stille og roligt og taler om investering, pension og mulighederne i helt almindeligt sprog.
Det er ikke en dyb gennemgang af hele din økonomi, pension og opsætning. Det er en enkel måde at få en fornemmelse af, hvad det handler om — og om jeg kan hjælpe dig eller jer videre.
0 kr.
Kort sagt: Du kan bare række ud. Det er gratis, uforpligtende og lidt mindre farligt end at sidde og gætte videre alene.
Lille sparring
Til dig, der allerede er lidt i gang og gerne vil vende noget afgrænset.
Du kommer selv med det, der fylder, og så bruger vi samtalen på at skabe overblik og få svaret så konkret som muligt.
- giver mit setup overordnet mening?
- hvad skal jeg være opmærksom på?
- er jeg på rette vej?
- hvad kunne næste skridt være?
500 kr.
Det er en samtale — ikke et helt forløb. Der følger derfor ikke guides, håndbøger, løbende adgang eller en fuld gennemgang med.
Kom godt i gang-pakken
Til dig, der gerne vil i gang med investering og have det sat simpelt og praktisk op.
Vi følger det til dørs, så du ikke bare sidder med endnu flere løse ender bagefter.
Vi kan blandt andet kigge på:
- aktiesparekonto
- aktiedepot
- månedsopsparing
- automatisk overførsel
- en enkel struktur, der kan passe sig selv
1.500 kr.
Pakken inkluderer adgang til mig resten af indeværende kalenderår. Pension og muligheder for børn/unge er ikke med — det hører til Pædagogpakken.
Pædagogpakken
Til dig, der gerne vil have hele overblikket.
Her kigger vi både på investering, pension og det praktiske rundt om.
Vi arbejder os igennem det vigtigste, så du står med et samlet overblik og konkrete næste skridt.
- aktiesparekonto og aktiedepot
- månedsopsparing og automatisk overførsel
- pension
- muligheder for børn og unge
- skat og regler i almindeligt sprog
- næste konkrete skridt
2.500 kr.
Pakken inkluderer adgang til mig resten af indeværende kalenderår. Herefter kan du fortsætte på årsabonnementet, hvis du ønsker det.
Årsabonnement
Årsabonnementet er til dig, der allerede har været igennem et forløb hos mig og gerne vil have mig med på sidelinjen bagefter.
For når først investeringerne er sat op, er der stadig nogle ting, der er rare ikke at stå alene med.
Skat, indskudsgrænser, regler, børn/unge, pension og ændringer undervejs kan hurtigt blive sådan noget, man enten glemmer — eller aldrig får taget sig sammen til at tjekke.
Som abonnent får du adgang til mig, mine guides og håndbøger samt løbende opdateringer på mail, når der er noget relevant at være opmærksom på.
Det kan fx være frister, ændrede regler, nye grænser eller ting, der er gode at huske, når dine investeringer skal passe sig selv i hverdagen.
749 kr. om året
Kort sagt: Du står ikke alene med alt det kedelige bagefter. Det holder jeg øje med sammen med dig.
Min rolle — og dine beslutninger
Jeg hjælper dig med at få overblik, forstå mulighederne og få sat tingene mere enkelt op.
Jeg yder ikke individuel investeringsrådgivning, anbefaler ikke konkrete køb eller salg, og jeg forvalter ikke dine penge.
Alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv.
Min opgave er at gøre tingene forståelige, så du selv kan træffe mere rolige og velovervejede beslutninger.
Stadig i tvivl?
Det er helt fair. Du behøver ikke selv vide på forhånd, om du har brug for en pakke, en sparring eller bare en gratis snak først.
Skriv til mig, så finder vi ud af, hvad der giver mest mening.
Skriv til mig her